Jeg ved ikke med jer, men jeg er begyndt fuldstændig at tune valget ud. Hvis der er valgdebat eller nyhedsudsendelse om valget, så slår jeg væk.

Jeg kan ikke stole på nogle af kandidaterne over en dørtærskel, for alt, hvad der vælter ud af dem, er enten skrevet af en spindoktor eller en lobbyist, og jeg har ikke tiltro til nogen af dem.

Jeg giver ikke en skid for valgvideoer. Eller tv-debatter, hvor der skal udpeges en “vinder” og en “taber.” Jeg kan ikke tage noget af det seriøst, for der er ingen troværdige mennesker i dansk politik. Ingen.

Den dag, en politiker begynder at tale ud fra egen overbevisning, så kan det være, jeg bliver interesseret. Ind til da vil jeg stemme strategisk, som jeg altid har gjort, og håbe, at der måske skulle snige sig lidt fornuft ind i de politiske beslutninger … og vredt og kynisk kommentere, når der, vanen tro, ikke gør.